ET DØGN JEG ALDRIG GLEMMER

Inger Jensen , f. 1916 var ejer af ejendommen.

Den 4. maj 1945 herskede der stor uvished om, hvordan tyskerne ville sende deres tropper videre, måske ind i Danmark. Vi havde aftalt med min bror, der var lærer i Viby, at min mand skulle hente ham og hans familie, hvis situationen blev mere tilspidset, så min mand spændte hestene for, og kørte fra Edslev Knude til Viby. Min brors familie bestod af far, mor og tre drenge, og de skulle så være hos os indtil man bedre kunne se, hvilken vej det gik med krigens afslutning. 

Om aftenen hørte vi som sædvanlig den danske presse fra England, og der kom frihedsbudskabet, og vi blev jo så glade og lettede, gik i seng, flere i hver seng. 

Klokken to blev vi vækket af et mægtigt brag, og kom ud af sengen i en fart, og da vi åbnede yderdøren lugtede det kraftigt af benzin. Min mand og min bror tog en batterilygte med, og gik ud for at se, hvad det var. Lidt efter kom de tilbage og fortalte, at det var en flyvemaskine, der var styrtet ned, og den lå få meter fra udhusene.

Del af vinge ved gavlen af udhuset

Vragdele på marken bag udhuset

Min mand gik så over til en nabo og fik ringet til Vagtværnet, sådan kaldtes de lokale folk, der var i stedet for politiet. Der kom så to mænd, som vi kendte, og de blev til tyskerne kom kl. 8. De fandt fire dræbte flyvere, og en hel del ammunition. Men vi blev ved med at finde patroner i marken hele sommeren, ja i mange år efter.

Selve maskinen var splintret i tusinde stykker, så 3-4 af tyskerne blev for at samle det sammen, men vi fandt stadigvæk mange vragdele hele sommeren. Aldrig har der været så mange mennesker på Edslev Knude, som der var den dag, alle skulle ud at se på flyveren, der lå der i tusinde stykker. Der var også fire faldskærme med en masse stof i, det blev til kjoler og skjorter som vi havde glæde af længe. 

Jeg tænker ofte på de fire unge mennesker, der mistede livet så tæt på vort hjem på krigens sidste nat, og man kan nok forstå, at det er noget, man aldrig glemmer.