Knudevejen 27

8362 Hørning

"Tinghøj"

Århus Kommune Ejendomsnummer: 254 180

Matr. 20A, Edslev by, Kolt sogn

Grundareal: 22.513

Beboere 2005: Anne Mette Borup Jensen, Andreas Borup Jensen, Lise Lyndorf Jensen

Tidligere ejere: Hans Hansen

(Stue) Knud Mikkelsen

Hans Hansen?

Aksel Jensen, Ane 1909-1942

Arnold Jensen, Inger 1942-1972

Der har sandsynligvis været beboelse på stedet siden 1782, i følge Peder Jensen

Hans Hansen købte matr. 20A i 1877.

Huset er ifølge overleveringen i vor familie flyttet fra Tåstrup til den nuværende placering engang i sidste halvdel af 1800 tallet, men jeg ved ikke om det er korrekt.

Omkring 1900 boede Knud Mikkelsen "Stue Knud" i ejendommen, han flyttede senere til Pinds Mølle, Fusvadgård

I 1911 købte Aksel og Ane Jensen ejendommen, men der har vistnok været en anden ejer efter Knud Mikkelsen.

De købte i 1916 matr. 19 (der er stadig rester af en bygning på grunden) og lagde ejendommene sammen.

I 1917 byggede de et nyt udhus overfor det oprindelige.

1942 overtog deres datter og svigersøn (Arnold og Inger Jensen) ejendommen i forpagtning og købte den i 1954, de boede der til ca. 1972 hvor deres datter og svigersøn (Anne Mette og Thomas Jensen) overtog.

Anne Mette bor der stadig.

 

Uddrag af Erik Aagaards erindringer, s. 116-117:

Matr. nr. 20a (Knudevejen 27) "Tinghøj" er paa 37/8 tdr. land - 1916 med 2.750 kr. gæld og 3.000 kr. brandforsikring.

Det tidligste jeg har fundet tilbage til der, er snedker Hans Jensen, som har opført bygningerne. Stuehuset (som er der endnu) et stuehus fra en gaard i Taastrup (bindingsværk) Hans søn Jens Hansen sælger til K. Mikkelsen og hustru der er ejere i 1903. De sælger den i 1911 til Aksel Jensen og hustru Anna. Den tilkøbes af dem 7 tdr. land (Matr. 19) efter 1916, og bygger til udhuset. Medens de har den, var der en lille brandskade fra en utæt skorsten, som opdages saa tidligt, saa der brændte kun lidt brænde i brændehuset.

(Aksel Jensen købte Tinghøj i 1911, sælgeren hed Hans Hansen senere tilføjelse, muligvis af Peder Jensen)

Næsten samtidig, kørte vognmand Simon Peter Nielsen bindingsværksvæggen i stuehusets gaadside ind i stuen, ved at bagge med bilen, saa jeg vurderede begge skader samtidig, og udbedrede begge ved Kristian Murers hjælp.

Det var paa deres mark, en tysk flyvemaskine styrtede ned, natten mellem 4 og 5. maj 1945. Et stykke af den laa saa nær ved deres staldlænge, saa den havde lige rørt ved den, uden at gøre den skade. Selve maskinkroppen havde rodet et stort hul i marken. De fire i den var alle dræbte.Flystyrt

De har børnene: Ejnar gift med Elna havde en træskofabrik i Fjellerup på Sydfyn. Peder gift med Maren er skolelærer i Kongsvang. Emma er gift med Morten Rasmussen i Hasselager. Mary er gift med Poul Jørgensen fra Frøkærgaard boer i Skovby (Smedeskov). og Inger er gift med Arnold (Borup Jensen) og de har ejendommen efter Aksels, Inger og Arnold har en søn, Aksel (og en datter Anne Mette)

Den ligger vest for "Tinglund", med vejen efter Fusvad mellem husene.

Det højeste sted paa Knuden, er muligvis et sted paa deres mark, eller i umiddelbar nærhed af den, og sådanne gamle navne, har som regel noget med det nævnte at gøre (fortalt fra gamle til yngre osv.) været et tingsted. (tingstævne)

(Ane og Aksels børn er ikke nævnt i rigtig rækkefølge, Ejnar blev født den 12. december 1902, Emma blev født i Horndrup den 2. februar 1905, Jørgen Peder født i Vrold den 7. april 1907, Inger den 17. december 1916, og Mary den 19. december 1919, begge født på Edslev Knude.)

 

Uddrag af: Erindringer fra min barndom, Inger Agnes Jensen, boede Knudevejen 27 fra 1916 til 1972

I mange år har jeg tænkt på at skrive noget om mit hjem, min barndom og tiden dengang, men det er ikke blevet til noget, dels af tidnød, men nu da jeg er fyldt 67 år må det være nu eller aldrig. Det kan måske have interesse for andre, i hvert fald kan jeg selv have fornøjelse af at mindes og se hvor meget jeg kan huske.

Jeg er født på Edslev knude 17. december 1916.
Far hed Aksel Jensen han stammede fra Gl. Rye, hans far var træskomand Jørgen Peder Jensen, hans mor hed Ellen, de boede på et sted der kaldes Fæstibakken nær Himmelbjerget.
Jeg mindes kun at have været der een gang, men jeg har ingen klare erindringer om de bedsteforældre.

Mor hed Ane Jørgensen, hun var fra Vrold ved Skanderborg, hendes far var også træskomand og desuden bælgtræder ved Skanderup kirke, Han hed Jesper Jørgensen, hans kone hed Inger, hende er jeg opkaldt efter. Dem husker jeg bedre, de boede i Vrold Mose i min barndom, senere flyttede de til en søn i Svejbæk hvor bedstemor døde. Bedstefar boede en tid hos far og mor, men det gik ikke godt, de havde heller ikke plads.

Det første jeg mener at kunne huske er Marys fødsel, da var jeg tre år, jeg mener at kunne huske at mor lå med hende i den store seng, og at Peder og jeg var blevet sendt over til Kristian Murer mens det stod på, og at Kristian hentede appelsiner inde hos Berta Marie i Edslev.
Jeg kan også huske at Peder der er 10 år ældre løb efter mig op ad bakken mod vest, jeg har nok drillet ham. Ejnar kan jeg ikke huske fra min tidlige barndom, han har nok været ude at tjene, han var 14 år da jeg blev født.

Livet var mere enkelt dengang end nu, vi var altid hjemme, een eller to ture til Århus om året var nok højde, og det var som regel kun de voksne.
Så skete det, især om vinteren, at vi besøgte naboer om aftenen, men det var uden nogen form for invitation, når vi havde spist om aftenen kunne det ske at far eller mor sagde, skal vi gå ned til Søren og Marie eller over til Kristian i aften, Så gik vi og fik kaffe med hvad de havde i huset til, og så gik snakken, der var jo hverken radio eller fjernsyn.
Vi gik normalt tidligt i seng, nok ved nitiden.

Om sommeren var der nok at lave, men vi arbejdede aldrig om aftenen, da sad vi tit ude på diget, mændene røg pibe og konerne strikkede og snakkede.
Far havde altid forskellige småjobs ved siden af ejendommen, han tækkede for folk, slagtede grise og kørte i perioder mælketur, det var nødvendigt for at få føden på den lille ejendom.
Mor havde aldrig arbejde udenfor hjemmet, det var der meget få der havde dengang. Hun havde også fem børn, dog ikke hjemme på en gang.

Der var ingen form for bekvemmeligheder, vi havde petroleumslamper, komfur og kakkelovn, vandet skulle hejses op af brønden i en spand og bæres ind til folk og fæ og vask. Hver dag skulle der gøres lamper i stand og renses komfur og kakkelovn, det var et slid. Foruden det huslige hjalp mor også til i mark og stald.
Vi havde ikke noget vaskehus, gruekedelen stod i baggangen, men rummet var så lille at man ikke kunne stå derinde og vaske, man måtte stå udenfor sommer og vinter, om vinteren kunne tøjet fryse stift mens vi stod og skyllede.
Også måtte vi endda være glade så længe der var vand nok, det slap tit op om sommeren, så måtte vandet hentes langvejs fra, undertiden fra åen i en ajlebeholder, vand til madlavning hentede vi i transportspande hos naboer.

Jeg var i mine første år nærmest enebarn da de tre andre var så meget ældre, Ejnar var fjorten år ældre end mig, og ude og tjene, Emma var tolv år ældre og min trofaste barnepige, vi var hele livet knyttet særligt tæt sammen. Peder var ti år ældre så han var for gammel til at være legekammerat for mig.
Da jeg var tre år blev Mary født, vi to efternølere fik krigen skyld for, far var indkaldt til sikringsstyrken under første verdenskrig og det var derfor vi kom sagde far altid.
Vi to blev børn sammen, legede og skændtes som søskende gør, jeg tror nok at jeg var slem til at ville bestemme over hende, jeg husker i hvert fald at hun ikke måtte få lakrids når vi var på skoleudflugt, det kunne jeg nemlig ikke selv lide.
Vi havde mange jævnaldrende legekammerater, Kresten Kristensen og Thyra havde fire, Jens Andersen og Jette havde to, dem legede vi med og gik i skole med.

Jeg mindes mit hjem som noget der var absolut sikkert i alle forhold og far og mor som uadskillelige, de levede sammen i 45 år, og da far døde, kun 63 år gammel, blev mor aldrig mere den samme, hun sørgede bogstaveligt talt til sin død og vænnede sig aldrig til at far var borte.
De boede på Edslev Knude fra 1905 til 1943 (det er ikke korrekt, de flyttede til Knuden i 1911), flyttede så til Edslev i et lille hus, far døde i 1947, og mor kunne ikke være alene længere end til 1950, da fik hun en lammelse der bevirkede at hun kun kunne spise flydende mad, og vi kunne dårligt forstå hende. Så flyttede hun hen til Emma i Hasselager, og Emma passede hende til hendes død i 1954.

Jeg vil også fortælle lidt om hvordan vores daglige mad var dengang.
Vi slagtede selv en gris et par gange om året, og det var ikke sådan en lille gris som dem man får nu, det var een med flæsk på, jo tykkere jo bedre.
Det meste af kødet blev saltet og røget, men en lille del blev henkogt med fedt over, men det kunne ikke gemmes ret længe.

Om julen fik vi fersk kød, der blev slagtet kort før jul. Juleaften fik vi ribbenssteg og medisterpølse, julemorgen stuvet hvidkål og flæsk. Kålen blev kogt i hovedsuppe, hakket fint og blandet op med fløde og margarine, smør fik vi næsten aldrig.
Efter slagtningen lavede vi også blodpølse, den blev kogt i gruekedelen og spist med sukker, sirup og æblemos. Jeg kan endnu se for mig, det store lerfad fyldt af varme sorte pølser, og jeg skal love for at der blev spist den dag.
Det saltede kød og flæsk blev vandet ud når det skulle bruges, frikadeller af udvandet kød var søndagsmiddag sammen med sødsuppe som forret.
Til hverdag fik vi meget tit stegt flæsk og kartofler, jeg vil tro to-tre gange om ugen, eller grød eller vandmad, grønkåls- eller hvidkålssuppe.
Om morgenen fik vi havregrød eller mælk og brød og kaffe, om aftenen stuvede eller brasede kartofler og smørrebrød.
Vi havde selv alle grøntsager, kartofler, frugt og bær, i nogle år så meget at far kørte på torvet om sommeren med grønsager, bær og æg.

 

Uddrag af Peder Jensens erindringer 1985, Peder var søn af Aksel og Ane Jensen

Mit hjem

Mens Far var soldat i sommeren 1903 boede Mor hos oldefar, men hun måtte naturligvis forsørge sig selv. Dengang var der ikke nogen form for understøttelse til soldaters familie. Min bror Ejnar blev født den 12. december 1902, så ham havde Mor også ansvaret for. Mor fortalte, at det kunne være svært nok, for der skulle også gerne være mulighed for at sende en skilling til Far nu og da. Soldaterlønnen var, så vidt jeg husker, 55 øre om ugen plus 8 pund rugbrød, og man skulle selv sørge for støvler, undertøj og pudsegrej. Far fortalte, at han og en kammerat købte lidt margarine og puddersukker til brødet, og det var deres forplejning hele sommeren.

Da Far kom hjem, fik han og Mor arbejde hos en gårdmand i Horndrup. Han ejede to gårde, og Far og Mor kom til at bo på den ene. Mor skulle passe nogle ungkreaturer, og Far var fast daglejer. Han fik 75 øre om dagen om vinteren og 1,50 kr. om sommeren. Desuden har de nok fået mælk og kartofler fra gården, men småt var det. Om vinteren havde Mor altså 4,50 kr. om ugen til mad til hende og Ejnar, og hjemmet var etableret så spartansk som tænkeligt muligt, så der var brug for hver øre, der kunne spares til nyanskaffelser. Min søster Emma blev født i Horndrup den 2. februar 1905. På det tidspunkt må Far og Mor være blevet enige om, at dette her ikke kunne være fremtiden for dem, og de dristede sig til at købe et gammelt hus i Vrold. Det kostede 300,- kr., og lidt udbetaling har de vel måttet præstere, selv om man må undre sig over, hvordan det har været muligt at lægge noget til side af den løn, de hidtil havde haft. Huset var forfaldent og primitivt. Der var intet komfur, og Mor lavede maden over et åbent ildsted den første tid. Der blev snart rådet bod på manglerne, for i sommertiden var der gode penge at tjene i mosen. Far begyndte meget tidligt om morgenen, og Mor kom lidt senere med børnene, og ved fælles indsats en lang dag kunne de tjene en 3-4 kr., og det var mange penge dengang. Men tørvegravningen varede kun en 3 måneder, og resten af året måtte Far finde andet arbejde, og det skulle helst være noget, der gav lidt mere end en almindelig dagløn, og det var han god til at snuse op. Når der var hestemarked i Skanderborg, var han fast mand hos en hestehandler, og der var gode drikkepenge at tjene ved mønstring af heste og levering til de nye ejere. Efter en særlig god dag kom Far hjem med stueuret, som Far og Mor havde hele deres levetid. Engang påtog han sig et større arbejde med regulering af området omkring Mindet i Skanderborg. Om han fik noget ud af det ud over en almindelig dagløn, ved jeg ikke. Til sidst fik han fast arbejde på Skanderborg Savværk. Han skulle passe en stor rundsav, og derfor fik han 5 øre mere i timen end andre, 35 øre i alt. Arbejdstiden var 10 timer om dagen, fra 6 morgen til 6 aften. Fra Vrold er der 5 km til Skanderborg, og Far gik på arbejde og måtte afsted ved 5-tiden og var først hjemme omkring klokken 7, så der var ikke megen tid til familien, der nu bestod af forældre og 3 børn. Jeg var kommet til den 7. april 1907. Det blev efterhånden for besværligt med den lange vej, og i 1910 blev huset i Vrold solgt, nu kostede det 500,- kr. og vi flyttede til Skanderborg. Det blev dog kun for en kort tid. Allerede i 1911 blev ejendommen på Edslev Knude købt. Den kostede 3.700,- kr. hvoraf 3.300,- kr. var faste lån. Der blev udbetalt 300,- kr., og resten, 100,- kr. blev afdraget med 25,- kr. i første termin, 37,50 kr. i næste, og restbeløbet i tredje. Pengene var små dengang. Vi flyttede til Edslev den 4. april 1911. Jeg tror, at Far og Mor hele tiden havde haft en drøm om at få egen jord, og den var nu gået i opfyldelse, selv om ejendommen var meget beskeden, c. 3 tdr. land.. Den kunne føde et par køer og nogle få grise og var ikke tilstrækkelig grundlag for familiens eksistens. Far og Mor måtte stadig arbejde udenfor hjemmet for at skaffe det nødvendige. Far fik hurtigt fast arbejde hos en gårdmand i nabolaget, og Mor passede så den hjemlige bedrift og gik ud og tjente lidt, når der var travlt på gården i roe- og høsttiden. I sommeren 1915 blev Far indkaldt til sikringsstyrken, og da der ikke var nogen form for understøttelse, var det naturligvis et par vanskelige måneder. Sommeren var meget tør, og jeg husker Far kom hjem og solgte vor bedste ko, vi kunne ikke føde den længere. I 1916 købte Far og Mor ejendommen mod syd, c. 7 tdr. land. Prisen var 6.800,- kr., og i papirerne står der kun, at pengene er betalt. Hvordan de blev skaffet ved jeg ikke. Men der er jo da blevet optaget nyt kreditforeningslån. Nu kunne udearbejdet indskrænkes, men helt undværes kunne det ikke. Far havde i flere år en mælketur, og om sommeren kørte han på torvet med frugt og grønsager. Far tækkede også, når der var tid til det om sommeren, og han kunne slagte en gris for folk, og på den måde skaffede han en lille kontant indtægt. Indstillingen var i øvrigt, at udgifterne skulle holdes nede på det mindst mulige, selv om det betød meget ekstra arbejde. Det ville have været en stor lettelse, om de havde fået indlagt elektricitet, men da det var på tale i begyndelsen af tyverne, mente de ikke, at de havde råd til det, så det fik de aldrig. Den 17. december 1916 blev Inger født, og som sidste skud på stammen kom Mary den 19. december 1919. Far og Mor hjalp trofast hinanden med det daglige arbejde, og når Far var ude, måtte Mor naturligvis tage særlig fat. I fællesskab nåede de deres mål, at blive økonomisk uafhængige og skabe et godt og trygt hjem for os børn.

I 1943 overtog Inger og Arnold ejendommen, og den er senere solgt til deres datter Anne Mette og hendes mand, Thomas. Far og Mor købte et lille hus i Edslev, og der døde Far den 11. januar 1947. Mor flyttede senere til Hasselager, hvor Emma og Morten var gode mod hende, til hun døde den 12. august 1954.

huset

Knudevejen 27 ca. år 1900, Knud Mikkelsen m. familie