Knudevejen 28

8362 Hørning

"Fusvadejendommen"

Århus Kommune Ejendomsnummer: 254 199

Matr. 16B, Edslev by, Kolt sogn

Grundareal: 64.197 m²

Beboere 2005: Kim Leo Bredenberg Andersen, Lone Andersen.

Tidligere ejere: Hans Rasmussen, (FusHans)

Laus Peter Rasmussen og hans husbestyrerinde Kirsten Marie Pedersen

Knud Loft ca. 1932-1942

Peter Emil Bach og Eleonora Katrine 1942-1952

Åge og Anne Grethe Liin 1952-1972

Ejendommen er i 1866 udstykket fra Fusvadgård som ligger nede i Pindsmølledalen, en søn herfra (Hans Rasmussen) fik matr. 16B, en Datter og svigersøn (Jens Troelsen) fik matr. 16 A og 16C

De oprindelige bygninger til Fusvadgård lå ved åen på sydsiden af Fusvadvej, overfor den nuværende gård.

Der gik tidligere en markvej fra 16B mod nord, vestpå langs diget mod Tarskov Mølle, over 16C til Fusvadvej.

Åge og Anne Grethe Liin har 5 børn, Niels, Åse, Kirsten, Kresten og Peter, Anne Grethes morfar var bror til Kirsten Marie Pedersen som tidligere var husbestyrerinde på ejendommen indtil 1932..

Uddrag af Erik Aagaards erindringer,s.121:

Matr. nr. 16b "Fusvadejendommen" er paa 115/8 tdr. land - 1916 med 3.000 kr. gæld og 4.300 kr. brandforsikring.

Den første jeg husker der er Hans Rasmussen (Fus Hans) og hustru Marie. De har børnene Maren Hansen blev gift med murermester Niels Jensen, boer på Knuden, Marine og Laus Peder Hansen. Ved begge vurderinger ejes den af dem, begge ugifte (Det må være Laus Peter og Kirsten Marie, hun var hans husholderske, hun stammede fra Ringkøbingegnen) og Aage er gift med Annegrethe der nu er kogekone og boer i ?

I 1932 sælger de den til Knud Loft fra Ingerslev og hustru Agnete Liin. I 1942 ejes den af Peter Emil Bach og hustru Eleonora Katrine f. Kuudal. De har børnene, Elna, Kaj, Henning, Kirsten og Aksel. Den ejes nu af (Navnene mangler)

Her er oplysningerne om ejerne byttet, rækkefølgen er Hans Rasmussen, Laust Peter Hansen, Knud Loft, Peter Emil Bach og Åge og Anne Grethe Liin. (Kilder: AGL, IJ)

Den ligger på bakketoppen ved Knudevejen, før den gaar ned i Pindsmølledalen, lige imod Fusvadbroen (bygget af gamle Clausen? (teksten er utydelig) i 1911)

(Ejendommen er i 1866 udstykket fra Fusvadgård som ligger nede i Pindsmølledalen, en søn herfra (Hans Rasmussen) fik matr. 16B, en Datter og svigersøn (Jens Troelsen) fik matr. 16 A og 16C)

Uddrag af: Erindringer fra min barndom, Inger Agnes Jensen, boede Knudevejen 27 fra 1916 til 1972

Vi begynder vest for os, der boede Laus Peter Hansen og hans husholderske Kirsten Marie Petersen. Han var ungkarl og en snurrig fyr, de havde en ejendom på 10-12 tdr. land, men det meste lå hen i grave og mosejord, de havde et kummerligt udkomme og Laus Peter var også en mådelig landmand.

De havde tre-fire køer, en hest og lidt høns. Mælken skulle han køre ud til kommunevejen, der var ca. ½ km. og han kørte med en trillebør, han gik næsten altid med en stump reb om livet. Han holdt avis sammen med os, og da han skulle igennem vores gård med mælken tog han avisen med på tilbagevejen, den satte han ind under rebet, skete det at han havde glemt rebet kunne han ikke have avisen med, den skulle sidde der, og ingen andre steder, selv om han kørte med en tom trillebør.

Kjesten Mari var fra Ringkøbingegnen, hun kom dertil som pige, mens Laus Peters forældre levede, og blev der så som husholderske for Laus Peter indtil hans død.

Hun var en nydelig kvinde, høj og rank som ung, og efter sin tid nok også dygtig. Hun var meget overtroisk, troede fuldt og fast på overnaturlige ting, hun troede blandt andet at Laus Peters svoger, Niels Murer, besad evnen til at forhekse dyr og mennesker. Hun så nøje efter ting på vej og gårdsplads hver dag, og så hun noget hun ikke tidligere havde lagt mærke til var hun sikker på at det var Niels der havde "sat for hende" altså lagt det for at hun eller dyrene når de gik forbi dem skulle blive forgjort. Hun rev sin hønsegård hver dag for om muligt at finde fremmede genstande, hvis hun så fandt en usædvanlig sten eller et glasskår tog hun en lang pind og lempede det væk med den, så kunne hun mærke at det trak helt op i armen; så stor kraft var der i det, formodentlig har det været noget hønsene havde skrabt op.

Ja, det lyder som om det var meget længere siden, men det har været omkring 1925, man må selvfølgelig tænke på at de to mennesker så at sige aldrig kom udenfor deres hjem, og det lå meget isoleret nær skoven, så de har let kunnet se og høre ting der var en naturlig forklaring på, men som i deres fantasi blev til noget overnaturligt.

Jeg husker en sjov episode, min far kørte mælk til mejeriet, og hjalp dem med at køre korn ind, det var kun ganske få læs. Da de var færdige sagde Kjesten Mari til Laus Peter, "Det var da godt at Aksel kom med den store vogn, nu blev det til seks læs, hvis vi havde kørt det på vores egen var der blevet mindst otte læs, og så kunne vi ikke have haft det i laden" det var han rørende enig med hende i.

De sidste år de boede der solgte de, som mange andre, sten fra markskellene som tidligere afgrænsede hver enkelt mark, men de blev slemt snydt af en fyr der ganske vandt Kjesten Mari for sig, han gik som en søn i huset, han brækkede sten op og solgte dem til en vognmand og brugte selv de fleste af pengene.

De levede på sultegrænsen da sognerådsformanden kom i tanker om at søge aldersrente til dem, så viste det sig at Kjesten Mari gennem mange år havde sendt lidt penge til sin gamle husbond på sin hjemegn, han havde sat dem i sparekassen, og de var blevet til en mindre formue som hun ikke anede at hun havde. Han døde sidst i tyverne, hun nogle år senere hos sin bror i Adslev.

Uddrag af Peder Jensen Veje på Knuden

Oprindelig var 16, som før fortalt, en ejendom med bygningerne nede ved åen; men i 1866 blev der fraskilt en parcel, 16b, og den fik en søn, Hans Rasmussen, Fus Hans, mens resten 16a og 16c overtoges af en svigersøn, Jens Troelsen.

En senere ejer af gården nede ved åen var Knud Mikkelsen, "Stue Knuj". I 1903 overdrog Fus Hans ejendommen til sønnen Laus Peter. Mens hans forældre endnu var i live, var der blevet antaget en ung pige, Kjesten Mari, som medhjælper i huset. Det blev til et livslangt fæstemål. Efter de gamles død var hun husbestyrerinde for Laus Peter indtil han døde, og hun flyttede til en slægtning. De var begge meget naive og overtroiske. I deres sidste år troede de, at Niels Murer ville forgøre dem, og hvis Kjesten Mari en dag fandt en pind i gården, som ikke havde været der dagen før, mente de, at Niels havde været på spil med sine trolddomskunster. Et bevis på deres naivitet er følgende tildragelse: En høst tog far ned og hjalp dem med at få deres korn i hus. Han kørte med vores vogn, der var større end deres, og det blev til 6 læs. Da de var færdige sagde Kjesten Mari: "De va gåt Aksel kåm å hjalp vos, få helles hai vi fåt oet (8) læs, og så ku vi it ha hat et" "Nej, de ku vi fanneme it" mente også Laus Peter.